Min Rejse ud af Konspirationsteorier: En Historie om Sandhed, Løgn og Lidt Selvironi 😅
Hvis nogen havde sagt til mig for nogle år siden, at jeg ville ende som kritiker af konspirationsteorier, ville jeg nok have grinet af dem – eller måske kaldt dem “søvngænger” (ja, ironi 🤦♂️). Der var engang, hvor jeg dykkede dybt ned i kaninhullet. På 4chan og andre steder føltes det næsten som om, jeg havde fundet en VIP-billet til “Sandheden™️.” Og jo mere jeg læste, jo mere spændende blev det! 🌍🕳️
Men lad mig tage et skridt tilbage og præsentere mig selv lidt: Mit navn er Thomas Boye Kallestrup, og jeg står bag Kritisk Perspektiv. Jeg er oprindeligt uddannet maler og har altid haft en nysgerrig sjæl. I mit liv har jeg ofte kastet mig over nye emner, udforsket det ukendte og stillet spørgsmål ved det hele. Jeg har oplevet både støtte og modstand for min måde at sætte kritiske spørgsmålstegn ved tingene på. Særligt min interesse for konspirationsteorier tog fart under COVID-19, hvor jeg følte en trang til at forstå, hvad der foregik – men det udviklede sig til et spind af teorier, der blev mere ekstreme for hvert skridt. 💭
Men så begyndte teorierne at blive lidt… mærkelige. Pludselig var Jorden flad, viruser var falske, og Mads Palsvig var pludselig en troværdig kilde. Det var dér, min indre skeptiker begyndte at vågne. Jeg tænkte: “Hmm, måske er det her ikke helt som jeg troede…” 🤔 Og da jeg begyndte at stille spørgsmål, blev det tydeligt, at jeg havde trådt forkert i konspirationsverdenen. Jeg blev “forræder” og “hjernevasket,” og truslerne begyndte at rulle ind.
Nu er jeg her – på den anden side af kaninhullet – med en blog, hvor jeg forsøger at tage konspirationsteorier seriøst (men altså, kun lidt 😂). På Kritisk Perspektiv kombinerer jeg kritisk tænkning med ironi, humor og en god gammeldags skeptisk tilgang. Min mission? At vise, at man godt kan se det komiske i det konspiratoriske og samtidig tage folk alvorligt. Jeg mener, hvem har ikke brug for et godt grin, når verden er fuld af folk, der tror, 5G er djævlens værk? 📡👹
Så velkommen til Kritisk Perspektiv! Her skiller vi løgn fra sandhed – og måske trækker vi lidt på smilebåndet undervejs. 😉
Min Private Facebook profil kan finde : Her